Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /customers/b/d/8/wiedergaarden.dk/httpd.www/templates/wieder393sp5/functions.php on line 185

 

Logo Det Kgl

 

Kære skoler, børnehaver, plejecentre, foreninger og andre relevante institutioner landet over... vi må ikke skrive direkte ud til jer for at reklamere, for det vil være imod GDPR-reglerne (Persondataforordning (Red.)) Men i denne tid, hvor mange måske sidder alene, eller mange mangler oplevelser, så vil vi gerne gøre reklame for vores digitale tilbud.

Jeg tror på, at kunsten kan lindre og inspirere, give håb og mening og en følelse af fællesskab. Alt sammen noget vi mennesker kan trænge til i denne tid. I foråret modtog jeg et brev fra en ældre kvinde på et plejecenter i Vestjylland, hvor hun sad uden at kunne se sin familie. Nogen på plejecentret havde hjulpet hende med at finde balletten "Napoli" fra vores nye digitale univers på hjemmesiden, og det - sagde hun - havde givet hende livsglæden tilbage, selvom hun aldrig havde set en ballet før i sit liv.

Andre har fortalt om skoleklasser, der blev opslugt af at se med på en forestilling i en tid, hvor de ikke kan komme ud og opleve kunst i virkeligheden. De historier glæder mig så usigeligt!

Og derfor dette opslag: Hjælp mig gerne med at dele denne ide med dem, det kan være relevant for. På www.kglteater.dk/xtra kan man se hele forestillinger direkte fra Det Kongelige Teater, for det er ALLES nationalscene.

Det er gratis, og man kan se med langt eller kort - når det passer bedst, alene eller sammen med andre.

Der er tips på siden til, hvordan man bedst kan caste det til en stor skærm.

De bedste hilsener
Hanne Berthelsen

DET SKER

BESØGSTÆLLER