DRAGØRS AKTIVITETSHUS, WIEDERGÅRDEN...

...for din sundhed!

Set og sket logo     

i Dragørs Aktivitetshus

Aktuelle begivenheder i tekst og billeder.

 

--------------------------------------o0o--------------------------------------

 

 

Billardgruppens efterårsturnering 2018.

 

Billardvindere 2018

Fredag 9. november afholdt billardgruppen efterårsturnering med mange deltagere. Vinder blev Leif Thusholt (th) med Ole Svendsen (tv) på andenpladsen.

 

---------o0o---------

 

Halloween efterårsfest 2018.

 

Halloween Efterårsfest 3. november 2018

Lørdag 3. november var Aktivitetshusets festsal endnu engang rammen om efterårets store Halloween-fest. Der var pyntet fint op, og gæsterne var fantasifuldt udklædt til lejligheden.

 

---------o0o---------

 

Bamseshow 9. oktober 2018.

 

 

Bamseshow 1

Bamseshow 2

Tirsdag fik festsalen besøg af en "Bamseklon", som underholdt de fremmødte med sange og melodier fra Bamses Venners bagkatalog.

 

 ---------o0o---------

 

Søndags Café 30. september 2018.

 

Søndags Café 30 09 2018 Collage

Ved udgangen af september var der atter Søndags Café, hvor Nina Raaschou underholdt med Kai Normann Andersen melodier.

 

 ---------o0o---------

 

Thyra Frank på besøg

torsdag 20. september 2018.

 

Thyra Frank Collage

 20. september fik Dragørs Aktivitetshus besøg af Ældreminister Thyra Frank, som viste stor interesse for husets mange aktiviteter.

 

 ---------o0o---------

 

Besøg fra Frankrig

onsdag 26. september 2018.

Besøg fra Frankrig 26 sept 2018

Aktivitetshuset havde den 26. september 2018 besøg af den større gruppe franskmænd, udsendt på initiativ af den danske ambassade i Paris.

Gæsterne, der bestod af flere faggrupper indenfor social- og sundhedssektoren, var meget optaget af den frivilligindsats, der er kendetegnende for aktivitetshuset, og der var stor spørgelyst såvel under rundvisningen som under den efterfølgende orientering i plenum.  

 

---------o0o---------

 

En dag med Julius Svane Lorentzen. 

 Julius Svane Lorentzen Collage

Tirsdag 18. september 2018 kunne Julius Svane Lorentzen berette sin livsfortælling i en fyldt festsal, hvor mange interesserede var mødt op. Julius historie starter i 1919, og frem til i dag er der sket mange spændende og muntre ting, ligesom han var arbejdsaktiv til han blev 94 år.  - Julius runder 99 år 28. oktober 2018.

 

 

---------o0o---------

 

Kastrupløverne Collage 17 09 2018

 

---------o0o---------

 

 Bridge på terrassen

torsdag 23. august 2018.

 

Bridge på terrassen aug 2018 

        Bridgespillerne nyder spillet og det gode vejr på terrassen.

 

---------o0o---------

 

Naturtræning på havnen

21. august 2018

 

 

Naturtræning august 2018

 Havnen og sensommerens gode vejr lagde kulisse til Naturtræningsholdets aktiviteter. Alle hyggede sig med god træning og motion i den friske luft.

 

---------o0o---------

 

Besøg af Bodil Jørgensen

onsdag 19. august 2018

 

Bodil Jørgensen 19 august 2018

19. august var aktivitetshuset vært for et velbesøgt spændende arrangement i “Glemmer Du” regí, hvor skuespillerinden Bodil Jørgensen fortalte erindringer med fokus på demens, som hendes mor måtte leve med i omkring 10 år.
Benny Gyngsø stod for arrangementet

 

---------o0o--------- 

 

Besøg fra Israel onsdag 20. juni 2018.

 

Israelsk besøg

Aktivitetshuset havde onsdag besøg af en delegation fra Israel, hvor medlemmerne havde relationer til sektorer indenfor det offentlige social- og sundhedsvæsen.
Besøget havde til formål at sætte fokus på pensionisters og seniores fysiske og mentale sundhed.

 

 ---------o0o---------

 

"Den gode søvn"

23. maj 2018.

Den gode søvn

23. maj havde Aktivitetshuset besøg af praksissygeplejerske Mette Ehlers, der fortalte om søvnens betydning for vores helbred og velvære og om, hvad man selv kan gøre for at få en god søvn. Mette formidlede sin store viden på området så engageret, at vi alle fik nogle gode tips med hjem.

(Foto og tekst: Peter Tversted)

 

---------o0o---------

 

Videogruppen på spil 17. april 2018.

 

 

Videogruppen 

Kommer man på besøg i Aktivitetshuset, kan man fra tid til anden møde mænd med videokameraer, stativer og lamper. Det er videogruppen som er i gang med en dokumentarfilm om huset og dets mange aktiviteter. Vi glæder os til at se resultatet.

 

---------o0o---------

 

Fransk Visit 20. marts 2018

 

 

012 Custom 2

Aktiviteteshuset havde den 20. marts besøg af 20 plejehjemsledere fra Frankrig.

Efter velkomst blev der vist rundt i huset – og begejstringen var stor. Især den store frivillighed skabte forundring.

Der blev – til gæsternes store tilfredshed- serveret lækkert smørrebrød fra Caféen. 

 

---------o0o---------

 

Foredrag af "Teatrenes dame"

7. marts 2018.

 Speakers Corner 07 03 2018

Onsdag havde Speakers Corner for anden gang besøg af “Teatrenes Dame”, Anne Grethe Lassen, som fortalte underholdende og medrivende om sine år på Det Ny Teater, hvor hun var caster og en af hovedkræfterne bag opsætningen af udødelige operetter som Flagermusen og Den Glade Enke, og senere musicals som Cats, The Phantom Of The Opera og mange flere. At høre Anne Grethe fortælle, er som at være der selv.

 

---------o0o---------

 

Foredrag af Velux Fonden

21. februar 2018.

 Velux Fonden 21 02 2018 Collage

Aktivitetshusets festsal fik onsdag besøg af Velux Fonden repræssenteret ved Frank Ulmer Jørgensen, som fortalte om Fondens historie og formål, og hvordan man kunne søge støtte til aktive ældres  aktiviteter. Velux Fonden har gennem årene bidraget til mange forskellige projekter rundt om i landet, således også til vort eget hus som er blevet hjulpet godt på vej med udstyr til mange af aktiviteterne.

 

---------o0o---------

 

 

Store spilledag collage

Idag havde vi store spilledag i caféen. Der var en rigtig god stemning og der blev spillet alle mulige spil. Alle husets spillegrupper var på banen, og ville gerne lære fra sig. Der var poker, bridge, lhombre, canasta, skak, seqence, missigan, whist og backgammon, men også mulighed for at tage sit eget yndlingsspil med og udfordre andre. Der var flere der tog udfordringen op og kastede sig ud i et nyt spil, mens andre nøjedes med at kigge interesseret på.
Mange gav sig i kast med det store puslespil udenfor caféen. 

 

---------o0o---------

 

SøndagsBanko 18. februar 2018.

 

SøndagsBanko Collage

Så er der igen blevet afholdt "SøndagsBanko", og som vanligt var der rigtig mange fine gevinster for række, 2 rækker og fuld plade. Hanne Vestmar & Co bidrog til en upåklagelig afvikling af spillene, og en hyggelig eftermiddag for deltagerne.

 

 ---------o0o---------

 

 

Besøg af fastelavnsrytterne

12. februar 2018.

 

Fastelavn 2018 SetogSket

Aktivitetshuset var også i år et af de mange stop på St. Magleby fastelavnsrytteres puncherute, og her blev de budt på den traditionelle punch, som rytterne kvitterede for med skålsang og hurra.

---------o0o---------

 

 

Infomøde 31. januar 2018

Infomøde 31 01 2018 2

Infomøde 31 01 2018 1

Onsdag 31. januar bød Dragørs Aktivitetshus til informationsmøde for nye brugere, og Hanne og de frivillige aktivitetsledere for de forskellige grupper fortalte om mulighederne for at udfylde evt. ledig tid med et aktivt og indholdsrigt samvær med husets brugere. Det var glædeligt at se mange nye ansigter, og det lover godt for husets fremtid.


Slut for 2018 - se begivenheder i 2017 ? - tryk her.


 

 


Dragørs Aktivitetshus - Wiedergården 2, 2791 Dragør - CVR: 12881517  Tlf.: 3289 0291