DRAGØRS AKTIVITETSHUS

....for din sundhed.

BESØGSTÆLLER

LOG-IN FOR AKTIVITETSLEDERE OG ADMINISTRATORER.

 L`hombre

Kortspillet L’HOMBRE er en del af den danske kultur, og det var først og fremmest i de danske provinsbyer, at dette herlige spil gik i arv fra fædre til sønner.

 

Tidligere forlod man ikke sit barndomshjem uden at have lært at spille l’hombre.

 

Ligeberettigelsen nyder i vor tid fremme, og vi må glæde os over, at en hel del kvinder også spiller l’hombre, så derfor vil l’hombrearven i kommende generationer forhåbentlig gå fra forældre til børn og børnebørn.

 

L’hombre stammer tilbage fra tiden omkring år 1300, hvor det blev omtalt i optegnelser fra Spanien, idet l’hombre er et spansk ord og betyder manden.

 

L’hombre er et 3-mands spil, men spilles bedst når man er fire, idet en spiller sidder over på skift. Det er et kvikt og fornøjeligt spil, der kan læres af alle, der kan lide at spille kort.

 

Har man opnået den glæde at kunne spille l’hombre og fået samlet gode venner og veninder til dette ædle spil omkring det grønne bord, ja så kan TV og internettets mange tilbud være det samme.

 

Både øvede og nybegyndere er meget velkomne.

Lhombretegning 2 cm

Tid: Fredag kl. 13.00 - 16.00 Aktivitetsleder: Søren Arnbo

Telefon: 3253 6122


Dragørs Aktivitetshus - Wiedergården 2, 2791 Dragør - CVR: 12881517