AKVARELHOLD m.v.
Vi har et veletableret hold med god plads til nye folk, som gerne vil male akvarel (eller farveblyant).
Der er ingen ’underviser’ - vi inspirerer og vejleder hinanden, for der er flere garvede akvarelmalere på holdet som gerne giver gode råd og ideer.
Holdet er alletiders for dig
- som gerne vil genoptage en tidligere aktivitet.
- som gerne vil øve det som et ordinært kursus giver.
- eller som bare gerne vil male sammen med andre!
Du behøver ikke møde op med nyt, fuldt akvarel-udstyr. Vi har nogle brugte, men brugbare pensler og akvarelfarver og en del papir du kan starte med. Der er ligeledes hårtørrer, Nescafé, salt og andre remedier til at give forskellige effekter på akvarellerne. Der er i ny og næ små forløb, hvor én får os i gang med noget vi måske ikke har prøvet så tit.
Der er ’sommer-maling & -tegning’ i Kedelhuset, når ”alle de andre” holder ferie. Så kan de som ønsker det, holde øje-hånd i koordinationen, blyanter, pensler, maling, billeder og snakken i gang!
Alle kan male noget – stil og teknik kommer med øvelsen!
Husk: Det er jo kun det bedste vi har lavet, som kommer med på udstillingen ved garderoben - eller på Dragør Kunstfestival på havnen.
Vi mødes i Studielokalet (ud til gangen bag receptionen). Du kan kontakte os dér, eller du kan ringe til Kirsten.
TID: FREDAGE 10 - 13 i Studielokalet.
AKTIVITETSLEDER: Kirsten Tønnesen Mob.: 2941 7688.