Tegne- (og male) hold
Holdet blev i sin tid startet som et blyants-tegne-hold, men nu er flere forskellige slags redskaber i brug:
Kul, farveblyanter, kridt, akvarel og hvad hver enkelt måtte have lyst til – der er plads til de fleste tegne-/maleteknikker i Kedelhuset.
Motiverne finder vi mange steder – i bøger og blade, i figurer hjemme fra hylderne, hinanden, eller som noget nyt: en model udefra som croquis.
(Vi har i ny og næ været ude og tegne i Dragør eller på museer).
Vi er et hold, der gerne støtter og vejleder hinanden og har mod på at prøve lidt af hvert sammen.
Der er ikke decideret undervisning, men der er mange du kan spørge og få gode råd og ideer fra.
Vi har ’sommer-maling & -tegning’ når de andre holder ferie. Så kan de som ønsker det, holde øje-hånd koordinationen, blyanter, pensler, maling, billeder og snakken i gang!
Alle kan tegne – resten kommer med øvelsen!
Husk - det er jo kun det bedste vi har lavet, som kommer med på udstillingen ved garderoben.
Du behøver ikke møde op med fuldt tegneudstyr, vi har masser af papir og tegne-/maleredskaber du kan starte med.
Vi spiser frokost i cafeen hver torsdag kl. 12 – du kan kontakte os dér, eller kontakte Kirsten.
TID: Torsdage kl. 10.30 - ca. 14 på 1.sal i Kedelhuset.
AKTIVITETSLEDER: Kirsten Tønnesen - Mob. 2941 7688.