Kort om Dragørs Aktivitetshus
I slutningen af 1980erne havde antallet af ældre i Dragør gennem nogle år været stærkt stigende.
Derfor udarbejdede Kommunalbestyrelsen i samarbejde med 4 borgergrupper et oplæg.
Det blev et bredt tilbud om samværs- og aktivitetsmuligheder for Kommunens pensionister og efterlønsmodtagere med udgangspunkt i brugernes egne ønsker, initiativer og ressourcer.
Aktivitetshuset, der har fungeret til glæde og gavn for denne befolkningsgruppe i mere end 25 år.
Det ledes af et brugerråd i samarbejde med husets daglige leder.
Der er i dag mere end 100 forskellige typer af aktiviteter.
huset benyttes af mere end 1.700 aktive deltagere, foruden dem, der deltager i husets fællesarrangementer, foreninger eller besøger caféen.
Antallet af pensionister i Dragør er stadigt stigende, og derfor forventes husets mange gratis tilbud om socialt samvær og meningsfyldte aktiviteter at øges tilsvarende.
Der er en rimelig forventning om at et stigende behandlings- og servicebehov i Kommunen derved formindskes.
Daglig leder: Hanne Berthelsen
Adresse: Wiedergården 2, 2791 Dragør
Telefon: 3289 0291
E-mail: aktivitetshuset