Naturtræning
- Hold hjernen frisk
Naturen vækker nysgerrighed og opmærksomhed!
Naturtræning er øvelser i naturen, hvor kroppen bliver udfordret, sanserne og intellektet stimuleret og fællesskabet vækket!
På dette hold vil vi træne ude i Dragørs dejlige natur.
Træningen foregår forskellige steder fra gang til gang. Træningen vil blive tilrettelagt efter det område vi er i, således at vi bruger træerne, stenene, sandet, niveauforskellene mv.
Vi vil arbejde sammen i den store gruppe, i små grupper og individuelt.
Træningen skal vedligeholde eller øge konditionen, styrke muskler, knogler, balance, smidighed og koordination.
Forløbet er en del af pilotprojektet "Hold Hjernen Frisk".
DGI, Slots- og Kulturstyrelsen og forskningscenteret Center for Sund Aldring på Københavns universitet, står for projektet. Målet er at de vil omsætte forskningsbaseret viden til engagerende aktiviteter, der kan danne grobund for fællesskaber i naturen.
Der vil derfor være en lille fysisk og en online test både før forløbet starter og efter 12 ugers træning udendørs.
Instruktører: Ildi og Kirsten
Tilmelding sker via informationen i Aktivitetshuset, tlf 3289 0292 eller
Holdet er målrettet deltagere mellem 55-75 år, men alle er velkomne.