Forside 4

Mandag den 4. november 2024 starter Emily Drageskov som daglig leder i Dragørs Aktivitetshus.

Emily har selv erfaring som frivillig og også erfaring med ledelse og koordinering af frivillige, bl.a. som formand for aktivitetsudvalget i Turistførerforeningen, hvor frivillige står for en række aktiviteter.

Derudover har Emily over 10 års erfaring med ledelse, senest fra Danmarks Radio, hvor Emily har været teamkoordinator og vagtplanlægger. En erfaring, der som bekendt bliver god brug for, når vores over 100 forskellige aktiviteter og mange arrangementer skal fungere.

Som person er Emily meget aktiv og trives med at have mange bolde i luften, hvad hun helt sikkert får brug for i aktivitetshusets dagligdag. Og hun er vel at mærke god til at gribe boldene og sende dem videre med sine gode koordineringsevner.

Der er med andre ord mange gode grunde til at glæde sig til 4. noruvember, hvor vi alle kan være med til at give Emily en god start.

Med venlig hilsen
Brugerrådet